Functional Language

Et funktionelt sprog er en type programmeringssprog, hvor programmet bygges som en kæde af funktioner, der hver tager noget ind og giver et resultat ud — uden at ændre på data undervejs. Det står i modsætning til den klassiske objektorienterede tilgang, hvor data løbende opdateres rundt om i programmet.

Den centrale idé er, at data er uforanderlige: en funktion laver en ny version frem for at rette i den gamle. Det lyder teknisk, men har en konkret konsekvens — den samme indtastning giver altid det samme resultat. Det gør koden mere forudsigelig og dermed lettere at teste og fejlfinde.

Hvad det er godt for

• Færre overraskelser. Når funktioner ikke ændrer på fælles data, undgår man en stor klasse af snigende fejl.
• Lettere at teste. Rene funktioner kan testes isoleret — input ind, forventet output ud.
• Stærkt til parallel kørsel. Fordi data ikke deles og ændres på kryds og tværs, er funktionel kode velegnet til at udnytte mange processorkerner på én gang — relevant for tung databehandling.

Kendte funktionelle sprog er Haskell, Erlang, Clojure og Elixir. Selv et udbredt sprog som JavaScript har funktionelle træk, man kan bruge uden at skifte sprog helt.

For dig som ejer er pointen sjældent, hvilket sprog der vælges, men hvorfor: til løsninger hvor pålidelighed og tunge, parallelle beregninger vejer tungt, kan en funktionel tilgang give færre fejl og mere stabil drift end den objektorienterede.